Kirkebladet for vinter 2009/2010

På denne side er det muligt at se vores nyeste kirkeblad i en on-line udgave.
Klik på overskrifterne og du kommer direkte til artiklerne
Nederst på siden kan du se de tidligere kirkeblade.

1. Forside
2. Historiens vingesus og en brandslukker
3. Agnes Østergaard - En ildsjæl
4. Det sker i de kommende måneder
5. Mit livs omvej - Foredrag ved Martin Herbst
6. Tidligere blade

Forsiden

Bering Valgmenighed
- århusegnens grundtvigske valgmenighed
3. udgave 2009/2010

Næste blad udsendes april 2010.

Til Toppen

Historiens vingesus og en brandslukker

Moses vandrede 40 år i Sinais ørken og bjerge før han nåede til det forjættede land. Han kom dog aldrig ind i landet, da han ifølge fortællingen døde inden. Sinai og ørkenen og dens bjerge er i den grad forbundet med de bibelske fortællinger og verden.

Når man i et par timer har kørt fra kysten og ind i det centrale Sinai, kan man godt forstå at man både kunne få syner og visioner og fare vild dengang. De stort set helt golde bjerge kan forestille alverdens figurer, dyr og mennesker. De har utroligt mange farver og formationer.

Og landskabet lægger helt automatisk op til nogle meget store forventninger, om det man er på vej mod, nemlig det berømt og meget afsidesliggende Skt. Katarina kloster. Det kan kun blive storslået det man nu skal op og se. Som det har ligget der i bjergene siden det 5 årh. Det er indviet til Santa Katarina, der oprindeligt kom fra Alexandria.

Forventningerne er som sagt store til hvad man skal se, fordi klosteret dels er så gammelt - et af det ældste stadigt fungerende. Og dels er deres bibliotek i besiddelse af nogle af de ældste håndskrifter med de nytestamentlige tekster, der findes i verden. De har været i besiddelse af det der hedder Codex Sinaiticus, der engang i 1800 tallet blev franarret klosteret.

Codex med græsk tekst

Man glæder sig til et indblik i det fredsommelige klosterliv og også et indblik i de 12 græsk-ortodokse munkes liv i afsondrethed. Et simpelt liv i bøn og lovprisning.

Men med så mange andre verdenskendte attraktioner og seværdigheder, bliver man noget skuffet eller forventningerne blive ikke helt indfriet, når man holde ved siden af 100vis af andre turistbusser, der spytter strømme-vis af turister ud af bus-døren. Vi var med andre ord ikke de eneste!!! der havde fået den idé at ville besøge Katarina klosteret.

Sankta Katarina bæres af to engle til bjerget

Klosteret har navn efter Katarina af Alexandria, der blev martret til døde på grund af fastholdelsen af sin kristne tro, og hvis afsjælede legeme af engle blev bragt op på toppen af Sinai bjerget, og først flere årh. senere fandt man hendes knoglerester dér. Sådan lyder i hvert tilfælde legenden om hende.

Sinai bjerget er væsentligt, fordi det jo også var der, på toppen, Moses havde utallige samtaler med Gud om det udvalgte folk, israelitterne og deres manglende lydighed mod Gud. Det var der Moses igen og igen gik i forbøn for folket og bad Gud om at tilgive deres ulydighed. Hver gang blev bjerget indhyllet i røg, for at han ikke skulle se Guds ansigt, og hver gang Moses steg ned, havde han et forunderligt skær omkring sig (Det der siden ved en fejloversættelse blev til horn).

Det var på Sinai, at Moses fik stentavlerne med de 10 bud, og det var ved foden af bjerget at han igen fandt det ulydige folk dansende omkring Guldkalven, en menneskeskabt afgud, som Moses kastede i ilden, fordi der kun var én Gud, der skulle tilbedes, nemlig Jahve. Moses bliver jo i den grad monoteismens (kun én Gud) frontfigur og der med en revolutionering af religionen med tilbedelsen af flere guder.

Skt. Katarina klosteret har som sagt eksisteret i lidt over 1500 år og fungerer stadig som kloster. Munkene, der lever der, tilhører den græsk-ortodokse kirke og har altid gjort det. Lige op ad, ja faktisk sammen med klosteret er der bygget en moské, netop for at vise at stedet har betydning for både kristendommen og islam, og at de to religioner skal leve i fredelig sameksistens, og at det kan lade sig gøre hvis begge parter har viljen til det. Der er indgået en aftale om aldrig der at bekrige hinanden.

Sammenbygningen er også blevet symbol på eller en markering af, at de to religioner, med samt jødedommen jo har det samme "univers" og de samme grundfortællinger til fælles, og at de langt hen ad vejen har meget til fælles, og at de langt hen ad vejen har mere der er fælles end der deler, som burde gøre det muligt at kunne leve fredeligt sammen, side om side. Skt. Katarina klosteret er berømt for flere ting. De har verdens største samling af ikoner fra ml. det 5. og 7. årh.. Klosteret har været i besiddelse af Codex Sinaitucus, som i 1800 tallet blev dem fra narret af en østriger, der kom med tilsyneladende ægte dokumenter, der gav ham ret til at medtage Codexet. Det fik en lang og omtumlet tilværelse, for til sidst at ende på British Museum, hvor det forefindes den dag i dag.

Dette Codex er et af de ældste (4. årh.) håndskifter med de nytestamentlige skrifter. Det er blandt andet dette Codex, der sammen med Codex Vaticanus, ligger til grund for bibelen, som den ser ud i dag. Men klosteret har stadig Codex Sinaiticus Syricus, og det er dybt betagende at stå og kigge på dette håndskrift, der er fundamentalt for at vi i dag i hele den kristne verden kender til de nytestamentlige fortællinger. Historiens vingesus blafrer med ét over én. Tænk at så gamle skrifter er så væsentlige for vores liv nu. I dag.

Og ikke mindst så vokser, efter sigende, Den brændende tornebusk her. Der hvor Moses første gang talte med Gud. Busken er grøn og frodig og mange har forsøgt sig med at tage skud, og få den til at vokse andre steder, dog uden held. Kun der kan busken leve. At der så lige ved siden af står en stor brandslukker, sætter immer væk tankerne i gang. Hvorfor? For hvis busken pludselig brænder igen, så må det vel skyldes Guds tilstedeværelse, og det skal vel ikke slukkes. Eller er det brandsikkerheden generelt den er sat op for? Underfundigt er det i alle tilfælde og er måske et godt billede på hvordan vi har det med Gud i vores verden? Hvis busken brænder skal vi så tænke på sikkerhed eller på Guds nærvær. (Tine Frisenette)

Til Toppen

Agnes Østergaard

"En ildsjæl"

En søndag eftermiddag sad jeg og hørte musik i radioen, og ud vælder Mazurkaen fra balletten: "Coppelia" af Leo Delibes, og tankerne gik tilbage til gymnastikken i forsamlingshuset under ledelse af Agnes Østergård. Agnes lod sig inspirere af musikken og kreerede øvelser til os. Vi har også bevæget os til "Zorba, grækeren" efter en rejse hun havde til Grækenland. Balletten "Svanesøen" havde hun set på " Det kongelige teater", og hvem glemmer ikke "den døende svane". Jeg er sikker på, at hun for sit indre blik så os som "Den kongelige ballet".

Det var meget inspirerende og vi nød det. Agnes elskede at danse og hun ville lære gymnastikholdet at danse "Les lanciers". Hun hersede med os og der skulle være stil over det. Men det var nu svært at få det til at se elegant ud, da moden på det tidspunkt var "giraftrusser og t-shirts - der var ingen flotte kjoler at løfte op i. Men for sit indre blik har hun set "hofbal på slottet".

Men alle os, som har oplevet at gå til gymnastik hos Agnes, vil aldrig glemme hendes inspiration og livsglæde. Hun var en ildsjæl som brændte for gymnastikken. Hun nåede at fejre 50 års jubilæum som leder i Bering. De sidste år flyttede hun fra egnen og slog sig ned hos en datter i Farre, men en gang om ugen cyklede hun de 20 km til Bering for at lede sine gymnaster.

"Agnes' eg", der står ved forsamlingshuset, blev plantet til hendes 50 års jubilæum. Den minder os om en af de ildsjæle, der har så stor betydning for en forening som vores i Bering. Her i efteråret er det 25 år siden Agnes døde. Os, der husker hende, mindes de mange, glade timer under hendes ledelse, som meget livsbekræftende og fornøjelige. (Aase Pedersen)

Til Toppen

Gudstjenester / Arrangementer i Bering

Januar

• Fredag den 1.
  Gudstjeneste kl. 17.00 v/TF. Derefter nytårskur i præstegården. Vi byder på et lille glas og kransekage.
• Søndag den 10.
  Gudstjeneste kl. 10.00 v/TF.
• Søndag den 17.
  Gudstjeneste kl. 10.00 v/TF.
• Søndag den 22.
  Gudstjeneste kl. 18.00 v/TF. Efterfølgende fællesspisning i forsamlingshuset.
  Tilmelding senest fredag den 15. 01. til Tine.
  Pris kr. 75,00. Øl, vand og vin kan købes.

Februar

• Søndag den 7.
  Gudstjeneste kl. 14.30 v/TF.
  Foredrag kl. 16.00 i forsamlingshuset. Læs mere.
• Søndag den 14.
  Fastelavns gudstjeneste kl. 13.00 v/TF.
  Efterfølgende tøndeslagning i forsamlingshuset kl. 14.00.
  Arrangeres i samarbejde med Bering UGF.
  Tilmelding til tøndeslagning skal foretages hos Bering UGF, læs mere på deres hjemmeside www.beringugf.dk

Marts

• Søndag den 7.
  Gudstjeneste kl. 10.00 v/TF.
• Torsdag den 11.
  Gudstjeneste kl. 19.00 v/TF.
  Derefter generalforsamling i forsamlingshuset.
• Søndag den 21.
  Gudstjeneste kl. 10.00 v/TF.
• Søndag den 28.
  Palmesøndag. Gudstjeneste kl. 14.00 v/TF.
  Efter gudstjenesten er der fælles kaffebord i præstegården. Tag selv brød med til fælles bord, vi brygger kaffen. I samme anledning vil konfirmand Henrik Pedersen fortælle og vise billeder fra sin rejse til Kina i efteråret 2009.

April

• Torsdag den 1.
  Skærtorsdag. Gudstjeneste kl. 17.00 v/TF.
  Efter gudstjenesten er der Skærtorsdagsfestmiddag med bibelsk mad, i forsamlingshuset. Pris ca. 100 kr. og tilmelding til præsten seneste en uge før. Øl, vand og vin kan købes.
• Fredag den 2.
  Langfredagsgudstjeneste kl. 10.00 v/TF.
• Søndag den 4.
  Gudstjeneste kl. 10.00 v/TF.
• Søndag den 18.
  Gudstjeneste kl. 14.00 v/TF.
  Efterfølgende foredrag med fortællinger og billeder af Lisbeth Svensmark om Sagaøen Island
• Fredag den 30.
  St. Bededag. Konfirmationsgudstjeneste kl. 9.00 v/TF.
  Der bydes efterfølgende på et glas i kirken.

Til Toppen

Søndag den 7. februar kl. 16.00 "Mit livs omvej" - Foredrag ved sognepræst Martin Herbst

Martin Herbst

Hvorfor valgte jeg som ung gymnasieelev at ofre familie, venner, uddannelse og en lovende sportskarriere for at gå helhjertet ind i Moon-bevægelsen? Hvorfor arbejdede jeg i døgndrift med pengeindsamling og hvervning af nye medlemmer, og hvorfor blev jeg ved i næsten 20 år? Hvorfor blev jeg gift med en tilfældig udvalgt kvinde ved et bunkebryllup i Korea, og hvorfor bortadopterede vi vores førstefødte søn til et barnløst par i bevægelsen?

Hvordan kan man fortsat være helhjertet, når man opdager, at man er blevet bedraget, og at bedraget mest af alt viste sig at være et selvbedrag?

Hvordan kan det være, at man efter alt dette ender som en lykkelig, livsglad og taknemmelig mand?

Til Toppen

Til Toppen