Kirkebladet for vinteren 2011

På denne side er det muligt at se vores nyeste kirkeblad i en on-line udgave.
Klik på overskrifterne og du kommer direkte til artiklerne
Nederst på siden kan du se de tidligere kirkeblade.

Næste kirkeblad udkommer i april måned.

  1. Forside
  2. Navne
  3. Bering Kirkegård
  4. Kan man tale med pæsten...?
  5. Kirkegården under forvandling
  6. Gary og Robert Snider
  7. Foredrag ved Benedicte Hammer Præstholm
  8. Redskaberne i Bering
  9. Det sker de kommende måneder
  10. Det trykte blad som PDF
  11. Tidligere blade


Forsiden

Bering Valgmenighed
- århusegnens grundtvigske valgmenighed
1. udgave 2011

Næste blad udsendes april 2011.

Til Toppen



Navne

Bering kirke 2010
Døbte:
Sara Lind Jespersen
Thor Bergenser Madsen

Konfirmerede:
Henrik Pedersen

Viede:
Aase og Kurt Jepsen

Bisatte/begravede:
Peter Kristensen
Esther Juul Hansen
Gerda Bent Iversen
Hans Andersen
Falle Hansen Lildholdt
Anna Dorthea Jensen

Til Toppen




Bering kirkegård

af Herdis Fogh, kirkegårdsbruger

Mit allerførste møde med Bering var til Eskils mors begravelse. Det var lige først i januar måned 1954. Det var en stor begravelse med mange mennesker, ret så overvældende. I over 50 år er jeg så kommet mere eller mindre regelmæssigt på kirkegården, mest med blomster, for at luge og lægge gran på graven til jul.
De første mange år var den vel bare en kirkegård, som så mange andre for mig, med de dødes have er en levende og foranderlig størrelse – den lister sig lige så stille ind på én, efterhånden som tiden går. Der bliver mange minder knyttet til stedet – mennesker der bare altid var der og nu pludselig er borte – heldigvis flest ældre, men ind i mellem også unge og meningsløse døde, hvis begravelser man den dag i dag husker så tydeligt, som var det i går. Der bliver mange navne, man nikker genkendende til.


Og så pludselig en dag får man selv brug for et gravsted og opdager, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvor det ligger, og hvordan det skal se ud. Tiden forandrer sig og mange bliver i dag brændt. Gravstederne skal ikke mere være så store, men det er alligevel ikke helt nok med en plade i græsset, hvor plæneklipperen kan køre uhindret over det hele. Da det blev Eskils tur syntes jeg alligevel, at der skulle være lidt mere end det, og nu er der også på Bering kirkegård muligt at får en lille plet jord til en sten og et par blomster – ikke afgrænset af hække, men med kanter af stor granitbrosten og klippet græs foran. Enkelt og kønt kan det blive med tiden. Tak for det. Herdis Fogh

Til Toppen




Kan man tale med præsten? - om sjælesorgen

"Det du siger er ikke nyt, men det er nyt at høre det", sådan kunne en sjælesorgssamtale godt slutte.


Den gode samtale.
Ordet sjælesorg kommer fra det tyske seelsorge og betyder at have omsorg for sjælen. Ofte har sjælesorgen forbindelse til dødsfald, begravelser og andre meget vanskelige situationer i menneskers liv, men det kan også være man føler sig anfægtet i sin tro eller simpelthen stiller sig nogle eksistentielle spørgsmål man gerne vil have diskuteret med et andet menneske. På det stillede spørgsmål i overskriften kan der svares et entydigt ja. Der er bare ikke så mange, der ved det eller som bruger det. Præsten kan faktisk i sammenhænge, hvor man synes man kunne have brug for at drøfte dette eller hint, være en rigtig god samtale partner. Inden for teologien, altså indenfor kirken, kaldes sådan en samtale for sjælesorg. Og sjælesorg er en ikke uvæsentlig del af præstens arbejde. Sjælesorg er en (eller flere) samtale (r) – først og fremmest. En samtale mellem to ligeværdige parter, hvor den ene har henvendt sig for at drøfte et givent emne med den anden. Temaerne har jo ofte karakter af, at den ene er i en eller anden form for krise. Det kan være ægteskabeligt, arbejdsmæssigt, personligt eller noget med troen/tvivlen. Årsagerne er mange og der er som sådan ikke emner, der ikke kan tales om i en sjælsorgssamtale. For det handler om at skabe den Gode samtale.

Sjælsorg er ikke terapi eller rådgivning eller på anden måde en samtale, der skal munde ud i et mål, et resultat eller en behandling for den sags skyld, og man kunne også siger det er både terapi, rådgivning, vejledning, for det indeholder samtalen også. Men det er faktisk en af de ting ved sjælsorg, som jeg finder som væsens forskellig fra den terapeutiske samtale, at man, som præst, i den sammenhæng, ikke skal være resultatorienteret eller behandlende eller på anden måde være ekspert. Man skal være ET MEDMENNESKE.


For det er ikke præstens opgave at tale samme sprog som psykologerne og terapeutisere, så at sige. Man skal lytte og udvise nærvær som udgangspunkt.

Når præsten taler
Præsten skal og bør kunne tale et andet sprog end psykologens, fordi præstens sprog grundlæggende udspringer i det teologiske, uden at man nødvendigvis behøver at proppe Gud og bønner ned i halsen på folk for enhver pris, men begge parter skal i sjælsorgssamtalen vide eller have bevidsthed om, at det er en religiøs kontekst vi befinder os i. Med andre ord så skal præsten være, udover det førnævnte, en god teolog.

Sjælesorg er den kirkelige omsorg for det enkelte menneskes liv og bygger på et andet livssyn end psykologien. Terapien har metoder og erfaringer, hvor sjælesorgen har teologien, men måske allermest holder den sig til erfaringerne i livet, da der ikke findes bestemte måder eller metoder til en sjælesorgsamtale. Man kommer, så at sige med det man nu engang har – og det gælder for begge parter. Derfor er sjælesorgsamtalen heller ikke præget af den samme asymmetri, som en samtale med psykologen, psykiateren eller en anden form for behandler.

I mange sogne er man begyndt at have mere fokus på sjælesorgsarbejdet. Det være med sorggrupper for børn, unge og/eller voksne. Det er samtalegrupper på frivillig basis for det ene eller andet køn, alder eller specifikke emner osv. Og når fokus er større, så er det er vel fordi, der grundlæggende er et behov for det. Man kunne jo med god ret spørge til, hvorfor dette øgede behov, men det tror jeg vil kræve endnu en artikel og mange diskussioner om opsplittede familier, samfund, mangel på tilhørsforhold, identitet og grundlæggende tillid.

"Sjælesorgen bliver en mere og mere væsentlig del af præsternes arbejde. I takt med, at gudstjenestelivet er blevet svækket, har folk i stigende grad en tendens til at ønske mere individuel "betjening" fra præsten gennem samtaler og vejledning", siger Eberhard Harbsmeier, lektor på Teologisk Pædagogisk Center

Et af sjælsorgssamtalens fordele er jo at man kan få den stort set når behovet er der, i modsætning til en samtale med en psykolog/psykiater, der kræver lægehenvisning eller en svulmende pengepung. I gennemsnit har præsterne godt ni sjælesørgeriske samtaler om måneden. Sjælesorgssamtalen er også en anden måde at møde sognebørnene på end på prædikestolen.

Den gode sjælesørger.
En god sjælesørger er en samtalepartner, der kan hjælpe et menneske til at afklare begrænsninger og muligheder. Det gør man ved sammen at sætte ord på de situationer, som ikke er lykkedes og heller ikke ser ud til at ville kunne blive anderledes. Præstens opgave i den sjælesørgeriske samtale er at hjælpe et menneske til at udholde livet, som det er. Man vil kristent set kalde det, at man skal forsone sig med det liv, som man er blevet givet, i tillid til Guds godhed, retfærdighed og kærlighed til mennesket: et vil sige: At selv om det ser ud, som om det ikke går, så kan livet alligevel gå videre på en måde, som er til at leve med

Sjælesorg kendes som begreb tilbage i oldkirken som en del af kirkens diakonale opgave med forbillede i Jesus som den gode hyrde. Formålet med sjælesorgen er at hjælpe menneske i åndelig nød, anfægtelser eller problemer med hensyn til samvittighed, tro og gudsforhold. I katolsk tradition var sjælesorgen tæt forbundet med skriftemålet, fordi man for at kunne deltage i nadveren måtte bekende sine synder. Den tanke gjorde Luther op med og beskrev i stedet sjælesorgen som »brødrenes indbyrdes samtale og trøst«. Den Store Danske Encyklopædi

Lidt flot kan man godt sige at sjælesorg er Kristi stedfortræder, den træder altså i Kristi sted eller i stedet for Kristus og har baggrund i den kristne barmhjertigheds tanke, og derfor er den personlige kontakt med præsten vigtig. Præsten kan i tilfælde, hvor det ønskes modtage skriftemål og give syndsforladelse, nogle af de konkrete redskaber en præst kan bruge, som jo i høj grad er forskellig fra det terapeutiske. Men virkningen hos den enkelte kan sandsynligvis godt være den samme, nemlig at man føler sig befriet eller lettet.

At få syndsforladelse betyder jo ganske enkelt, at man bliver genindsat i det rette Gudsforhold, i det vi i kristen sammenhæng kalder for gudbilledligheden. Det betyder at vi får en ny mulighed for at begynde forfra, at tavlen er vasket ren og verden kan åbne sig for os på ny, men man skal også vide at forsoning er en livslang proces. Derfor kan sjælesorgssamtalen altid genoptages eller indledes på ny. Tine Frisenette

Til Toppen





Kirkegården under forvandling


Tryk på billedet for at se stor udgave.

Der er nu lavet et forslag til Udviklingsplan for Bering kirkegård. Jeg kunne måske være fristet til at kalde planen for en afviklingsplan, idet den tager udgangspunkt i, at en stor del af de nuværende gravsteder må forventes at blive afviklet (sløjfet) indenfor en kortere årrække.

Udviklingsplanen bygger på tre hovedelementer, som opretholdes eller etableres i takt med, at planen gennemføres i forbindelse med sløjfning eller ændring af eksisterende gravsteder.

De tre hovedelementer er: Gangstier, nye takshække og græsarealer, som beskrevet her:

Gangstier skal opretholdes på de nuværende strækninger i følgende omfang: De to lange gangstier i hver sin side af kirkegården bevares med en grus/stenbelægning, mens de to mellemliggende gangstier skal udlægges med græs. Af de tværgående gangstier bevares den første (den nærmest kirken), den tredje og den femte (som ligger ud for den hvide låge) samt den sidste (nederst på kirkegården), mens de øvrige udlægges med græs i sammenhæng med tilstødende arealer. Gangstier som nedlægges, skal dog fortsat friholdes som ganglinjer i græsset.

Nye ryghække af taks. Gamle thujahække fjernes i takt med, at eksisterende gravsteder sløjfes eller omlægges. I stedet for plantes der nye takshække, som skal danne baggrund for gravsten og gravstedsanlæg. Disse takshække skal være permanente, og de plantes uafhængigt af, om der ligger gravsteder langs med dem. Hækkene skal holdes klippede i en højde på 60-80 cm. De første takshække har vi allerede, nemlig i græsarealet i den sydlige ende af kirkegården.

Græsarealer. Alle ledige arealer på kirkegården, dvs. nedlagte gangstier og sløjfede (ubenyttede) gravsteder udlægges med græs. Der lægges endvidere op til, at også eksisterende gravsteder i et vist omfang kan blive dækket af græs. De store, sammenhængende græsarealer vil få kirkegården til at fremtræde grøn og frodig, selv om der måske kun er få gravsteder i brug.

Kirkegårdens gravsteder. Eksisterende gravsteder kan bevares uden ændringer. Men da de fleste gravsteder ligger op mod en af de nye takshække, må der forventes en vis tilpasning i forb. med plantning af de nye hække. Som et eksempel kan nævnes, at gravstenene bør stå foran takshækken og parallelt med denne. De forestående ændringer kan også få betydning for eksisterende gravsteder, idet man kan vælge at foretage en omlægning, hvor de nuværende hække ryddes og en del af gravstedsarealet tilsås med græs. Der kan stadig opretholdes et bed med beplantning omkring gravstenen og ca. 1 meter ud fra hækken. Nye gravsteder for såvel kister som urner kan udlægges efter de samme principper langs med takshækkene.

Gamle bevarede gravsten. Det har hidtil været almindeligt i forbindelse med sløjfning af gravsteder, at gravstenene flyttes og genopsættes foran en af bøgehækkene omkring kirkegården. I kirkegårdens nye udformning med stadig færre bevarede gravsteder, vil det være mere naturligt at lade mange af de gamle gravsten forblive på den hidtidige plads foran en takshæk og kun omgivet af græs. Det kan måske blive som en overgangsløsning mellem et passet og plejet gravsted og så en fuldstændig sløjfning af gravstedet? Herom må der nok nedfældes nogle regler for, hvad man kan og ikke kan, - og ikke mindst, hvem der skal betale for hvad. Hans Jørgen Nielsen

Til Toppen




Gary og Robert Snider

Far og Søn - Koncert med Gary og Robert Snider Torsdag d. 28. april kl. 20.00 i Bering kirke - Entre kr. 80,00


Vær med til en varm og intim musikalsk samtale mellem 2 generationer. Gary og Robert øser af deres sangskat med en sjælden glæde og kærlighed. Forskellige genre og musiktraditioner bliver blandet sammen i deres ubesværede musikalsk leg. Repertoiret består af både kendte og originale melodier som kredser om emnet ’Værdier’. Tillid, venskab, respekt, dialog og andre værdier og bliver behandlet med både humor og alvor, og med stof til eftertanke. Gary Snider har været professionel musiker i Danmark i 30 år og har spillet med grupper som Tøbrud, Rust og Manna og solister som Thomas Kjellerup, Marie Frank, Annika Højdal m.m. De sidste 20 år har Gary haft skoler som sit speciale og er kendt og afholdt underholder over det ganske land. Robert gjort sit debut med Standing Under i 2005 og siden er der blevet til mange arrangementer med "Standing Under", sin duo "So What" og med Gary.

Til Toppen




Foredrag ved Benedicte Hammer Præstholm


Foredrag ved Benedicte Hammer Præstholm, Mellerup valgmenighed, søndag d. 6. feb. Kl. 15.00

Velsignelse og vielse - også for homoseksuelle? Det seneste års tid har 'homoseksuelle og folkekirke' været til voldsom debat, fordi spørgsmålet om vielser eller velsignelser af par af samme køn er blevet rejst af kirkefolk og politikere. For at kunne debattere emnet, er det nødvendigt at se mere generelt på forholdet mellem kirke og kultur, at stille skarpt på, hvad en vielse består af, og hvad velsignelse overhovedet er for noget. Det er nogle af de emner, som foredraget kommer omkring. Derudover vil foredraget belyse, hvad sagen om kvindelige præster for 60 år siden har tilfælles med den nutidige sag, og foredragsholderen vil komme med sin egen vurdering af folkekirkens tilbud til homoseksuelle par.

Til Toppen




Redskaberne i Bering


I denne udgave af bladet er billederne af udstyr, der er af stor vigtighed for Bering valgmenighed. Uden Holgers trillebør og Svends teleskoplæsser, ja så gik det simpelthen ikke. Hvad skulle vi gøre uden teleskoplæsseren og Holgers 40 år gamle trillebør. Disse to genstande er en næsten lige så uundværlig del af Bering valgmenighed som medlemmerne. Derfor syntes jeg de skulle hyldes og foreviges, så kan I forhåbentlig grine lidt imens. - Og læg mærke til at de matcher i farve.

Til Toppen




Gudstjenester / Arrangementer i Bering

Januar

  • Lørdag den 1.
    Gudstjeneste kl. 17.00 v. TF med efterfølgende nytårskur i præstegården
  • Søndag den 9.
    Gudstjeneste kl. 10.00 v. TF
  • Søndag den 23.
    Gudstjeneste kl. 10.00 v. TF
  • Søndag den 30.
    Gudstjeneste kl. 10.00 v. TF

Februar

  • Søndag den 6.
    Gudstjeneste kl. 14 v. TF – foredrag med Benedicte Hammer Præstholm, Mellerup valgmenighed og phd. studerende. Om velsignelse og vielser af homoseksuelle. Kaffebord 80,-. Se omtale andetsteds.
  • Søndag den 13.
    Gudstjeneste kl. 10.00 v. FOO
  • Søndag den 20.
    Gudstjeneste kl. 10.00 v. FOO

Marts

  • Søndag den 6.
    Fastelavns Gudstjeneste for børn og barnlige sjæle kl. 13.00 v. TF. - Efterfølgende Tøndeslagning i forsamlingshuset ved BUGF.
  • Søndag den 13.
    Gudstjeneste kl. 10.00 v/TF.
  • Torsdag den 17.
    Generalforsamling i forsamlingshuset. Der indledes med gudstjeneste kl. 19.00
  • Søndag den 27.
    Gudstjeneste kl. 10.00 v/TF.

April

  • Søndag den 3.
    Gudstjeneste kl. 14.00 v. TF med musikorkester der spiller renaissancemusik
  • Søndag den 17.
    Palmesøndag. Gudstjeneste kl. 14.00, med fælles kaffebord i Præstegården. Jeg brygger kaffen og I medbringer brød til fælles bord.
  • Torsdag den 21.
    Skærtorsdag Fælles Påskefestmiddag i forsamlingshuset kl. 19. Efter middagen og kaffen går vi i samlet trop til kirken og holder Gudstjeneste kl. 21/21.30 v TF. Tilmelding til præsten en uge før og pris ca. 125,-
  • Søndag den 24.
    PåskedagGudstjeneste kl. 10.00 v/TF.
  • Torsdag den 28.
    Koncert med ”Far og Søn” Gary og Robert Snider. Entré 80,- kr

Til Toppen






Kirkebladet som PDF


Ønsker du at læse eller printe kirkebladet, så klik her.
PDF-udgaven åbner i et nyt vindue.

Til Toppen


Kirkebladet for efterår og vinter 2010
Kirkebladet for sommer 2010
Kirkebladet for vinter 2009/2010
Kirkebladet for efterår 2009
Kirkebladet for sommer 2009
Kirkebladet for Vinter 2008 / Forår 2009


Til Toppen

Kontakt Præsten - praesten@beringvalgmenighed.dk
Torshøjvænget 15, 8361 Hasselager, 60655695