Kirkebladet for efterår og vinter 2011

På denne side er det muligt at se vores nyeste kirkeblad i en on-line udgave.
Klik på overskrifterne og du kommer direkte til artiklerne
Nederst på siden kan du se de tidligere kirkeblade.

Næste kirkeblad udkommer i januar måned.

Forside
Sankt Hans i Bering
Menighedstur til Fredericia
Højskole i Norddjurs Valgmenighed
Børnedag i Bering
Beringkoret
Det sker de kommende måneder
Det trykte blad som PDF
Tidligere blade

Forsiden

Bering Valgmenighed
- århusegnens grundtvigske valgmenighed
3. udgave 2011

Næste blad udsendes januar 2012.

Til Toppen

Sankt Hans i Bering

Båltalen ved Kate Runge

Tak for invitationen til at komme her i aften og holde båltalen. Jeg skal nok beflitte mig på, at talen ikke bliver for lang, så børnene – og I voksne med – bliver utålmodige. Det er midsommer. Danmark viser sig fra sin smukkeste side. Der grilles, der snakkes og festes i de lyse, lange aftener. Alting gror, og blomsterne står i fuldt flor. Mange har overstået eksamen, og ungdommen går til dans. Sommerferien står for døren, og vejrguderne – nåh ja, de er gået et andet sted hen i aften. Vi har lige set børn spille flot teater. Kan vi ønske os mere? Her i denne herlige sommeraften synes jeg, det er let at forstå, hvorfor så mange skikke og så megen overtro knytter sig til midsommeren. Jeg fatter let trylleriet i den lune sommernat. Det behøver man ikke være en nyforelsket teenager for at gøre. Jeg kan fint forestille mig – som man gjorde i gamle dage, at ved Sankt Hans er naturen fyldt med en kraft, som den har opsuget fra solen på de længste dage i året. Ren magi mente man i gamle dage. For min skyld kan man også i dag kalde det for magi. Mens jeg sad hjemme og tænkte på, hvad jeg ville sige her i aften, kunne jeg ude i vores have se de mange digitalisblomster, der nu står i fuldt flor – halvanden meter høje med de smukke rødlilla fingerbøl. Digitalisblomsten eller fingerbølblomsten var en af de urter, som kloge mænd og koner samlede ind Sankt Hans Nat. De vidste, at planten er giftig og dødbringende, hvis den indtages i lidt større mængder, men de vidste også, at den kan hjælpe mod hjerteproblemer, hvis den bruges med let hånd. Den indsigt har lægevidenskaben overtaget. En ekstrakt af digitalis indgår i dag i hjertemedicinen. Der er sikkert også nogle her i aften, som får dioxin-tabletter for hjertet.

Videnskab eller magi? Videnskab og magi? Jeg synes bedst om det sidste. Men mest kendt er vel Sankthansurten eller kærlighedsurten, som den også kaldes, og som man mente havde den forunderlige evne, at den kunne varsle menneskers skæbne. Kære unge piger. Pluk en Sankt Hans Urt og læg den under hovedpuden og se jeres lykkeridder i drømme. Eller I kan sætte nogle stiklinger i stråtaget, vokser de videre, får man sig en kæreste, og han skal findes i den retning, som planten vokser. Sætter man to planter ved siden af hinanden, fordi man er to, skal de helst ikke vokse væk fra hinanden, for så kommer der knas i parforholdet. Sætter Sankthansurten sideskud, ja, så vil der komme børn. Sankthansurten blev også brugt som lægeplante, mest til at behandle brandsår. Man smurte lidt af væsken fra bladene på brandsåret. Så alt i alt en nyttig urt. Jo, der var kloge folk til dengang. I aften holder hele Danmark bålfest. Det bål, som vi brænder af Sankt Hans Aften, er ikke det samme bål, som heksene blev brændt på. I gamle dage brændte bønderne blus af ved flere lejligheder, og ofte var det bare et halmknippe på en stang. Man brugte også blus til Valborgs aften, den sidste aften i april, og til pinse, men efterhånden blev skikken med at tænde bål begrænset til Sankt Hans Aften. Det med at sætte en heks på bålet er kun godt 100 år gammel. Et makabert minde om tidligere tiders hekseafbrændinger. Heldigvis er det kun ”kludehekse”, ikke levende mennesker, som det var dengang i 15- og 16-hundredtallet. Hvordan kunne man dog finde på det? Vi mennesker vil gerne vide, hvorfra sygdom, ulykker og dårligdom kommer fra. Er der nogen iblandt os, som kan være skyld i denne ondskab? Er der hekse og troldmænd til? Og var de i ledtog med djævelen? Ja, man kom frem til, at det måtte være onde mennesker, der både ønskede det onde og gennemførte det. De var Fandens redskab, altså troldmænd og hekse. Hvad var det så for mennesker, disse hekse? Kunne disse kvinder bevise, at det ikke var deres skyld, at naboens hest døde? Var de skyld i al det onde, der skete for folk i dagligdagen? Når høsten mislykkedes eller sygdom ramte? Nej,

selvfølgelig var de ikke det. Men de var syndebukke. Vi mennesker vil så gerne have nogen at give skylden for det onde, der sker. Og det blev så heksene. I 1540 blev den første heks brændt på bålet i Danmark og det fortsatte de næste 150 år. Netop fordi heksene var syndebukke – og altså skyld i andres ulykke – var det jo godt at kunne afsløre dem. Det kunne præsterne gøre i kirken. Hvis en kvinde tørrede sig om munden med lommetørklædet efter altergangen, var hun en heks. Hekse var nemlig nødt til at spytte alterbrødet ud. Præsten kunne også se, hvis der var en kvinde, der vendte ansigtet bort, mens han prædikede, så måtte hun være en heks. Christian 4. var en populær konge. Han byggede fine slotte, Rosenborg, Kronborg og Børsen, men han troede også på hekse. Den første halvdel af 1600-tallet – i hans regeringstid – var storhedstid for hekseforfølgelser i Danmark Den varede i omkring 150 år og alene i Danmark blev der brændt op imod 1000 hekse. Den sidste heks blev brændt i 1693. Her besluttede Christian 5., at gamle Anne, der var 74 år, skulle slippe for at blive brændt levende, men skulle halshugges først. Han var da mere human, trods alt. Det sluttede dengang, for mere end 300 år siden, det med at give hekse skylden for livets genvordigheder. Hvad så i dag? Har vi lagt det bag os, det med syndebukkene? Vi slår da ikke syndebukke ihjel i dag eller gør vi? Ude i den store verden sker det. For kun 70 år siden blev millioner af jøder gjort til syndebukke og udryddet af tyskerne. For godt 20 år siden blev der begået folkemord på Balkan, drab på uskyldige mennesker, og det sker fortsat i Mellemøsten i dag. Men så i vores lille fredelige land, hvad da? Vi lever i et land, hvor vi er frie mennesker. Vi har ansvar for vores eget liv. Men vi vil gerne stadig finde nogen, der kan få skylden, når livet går imod os, eller det ikke går, som vi gerne vil. Så er vi hurtige til at finde en syndebuk. Af og til finder jeg, at tolerancen har ringe vilkår. En gammel talemåde siger, at ”man ligger, som man har redt”. Vi har i hvert fald selv indflydelse på – og ansvar for – vort eget liv. Det er for nemt at give andre skylden. Det er så let at finde syndebukke. Det er samfundets skyld, siger nogle. Eller bestemte gruppe mennesker, siger andre. Det er skolens skyld, så har vi en undskyldning for, at vi ikke tager det fulde ansvar for vore børn. Og så er det regeringens skyld. Politikerne er som regel gode til at finde syndebukke. Det er de andres skyld. Det hører man gang på gang. Det har jeg oplevet mange gange som politiker. Vel har vi ansvaret for, hvordan det går i kommunen, det kan vi ikke løbe fra, men vi er jo flere, der skal blive enige. Vi hersker ikke enerådigt, og vi kan ikke opfylde alles ønsker og forventninger. Vi kan ikke hekse.

Det har nu ikke forhindret, at jeg engang er blevet kaldt ”din gamle heks”, men jeg kan forsikre jer, at jeg i aften er kommet hertil i bil på ganske normal vis og jeg har ikke en kost med for at flyve bort herfra, når jeg slutter talen. Hjemme på mit kontor har jeg en tegning af Storm-P, som viser to mænd, der står og taler sammen ved en lygtepæl. Den ene siger: ”Hvorledes kan vi få en ny og bedre verden?” Den anden ser meget tænksom ud, og så svarer han: ”Vi kan jo begynde med at tage hænderne op af lommen!” Se, det er der da fornuft i. Ja, så enkelt kan det være. Vi kan selv gøre noget – ikke bare lade stå til og finde syndebukke, give dem skylden og så selv beholde hænderne i bukselommerne. Om lidt skal vi synge Drachmanns Midsommervise fra 1887, og så synger vi: ”Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans” og det er rigtigt. Vi vil fred og ikke krig, men det betyder ikke, at vi skal finde affinde os med, hvordan verden ser ud. Vi synger nemlig også, at ”med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende os kende”. Drachmann, som jo har skrevet vores midsommervise, var præget af krigen i 1864, hvor en stor del af Danmark gik tabt. Men i dag betyder det, at vi skal bekæmpe de ægte hekse og trolde og slå ned på ondskaben i samfundet. Og ikke bare finde os nogen syndebukke. Vi skal, som Stom-P foreslår, lave en bedre verden og tage hænderne op af lommen. Kender i Kaalunds gamle sang om at elske den brogede verden? Den er ældre end midsommervisen, den er fra 1877. Her står: ”Var livet en dans på roser, mon alt da var bedre end nu, hvis ej der var noget at kæmpe for, hvad var så vel jeg og du?” - Ja, der vil altid være noget at kæmpe for, ellers går livet i stå. Men i aften holder vi fred. Vi skal nyde denne herlige sommernat, hvor vi holder hekse og trolde borte med et stort glædesblus, et stort Sankt Hans bål. Når vi nu i aften går hjem, så fornem sommernattens trylleri. Og så vil jeg ønske jer alle en rigtig god sommer. Tak for ordet.

Til Toppen

Menighedstur til Fredericia

Den 19. Juni var der menighedstur til Fredericia. Vi mødtes som sædvanlig på parkeringspladsen foran forsamlingshuset.

Vi kørte til Christianskirken, hvor vi deltog i gudstjenesten. Vi var så heldige, at der var barnedåb. Christianskirken er en meget speciel kirke, og den ser meget smuk ud når man kommer kørende igennem den meget lange allé. Efter Gudstjenesten fortalte præsten om de spændende glasmalerier, den flotte altertavle og ikke mindst de to meget specielle lysestager, alle skabt af kunstneren Bjørn Nørgaard. Hun fortalte også om det store arbejde der var lagt i at skaffe de mange penge, der skulle bruges til projektet. Vi var så heldige at få postkort med hjem, med motiver frabibelen, som var blevet til i et samarbejde mellem Bjørn Nørgaard og 6 4.klasser.

Vi fik lov til at spise vores mad i konfirmandstuen, og derefter kørte vi, lidt forsinkede, hen til voldene, hvor der stod en guide klar til at modtage os. Hun vidste rigtig meget, og var en dygtig fortæller, så det var spændende at høre om Fredericias historie. Vi gik en tur på voldene, og mændene studerede meget interesseret de mange kanoner der var opstillet der. Vi var kommet lidt i tidsnød, så vi fik vores medbragte kaffe, boller og kage foran landsoldaten, mens vi hørte sidste del af hendes beretning. Vel tilbage i Bering kunne vi konstatere, at vi igen havde været heldige med vejret, masser af solskin selvom det var en smule køligt. Dorthe

Til Toppen

Højskoledag i Norddjurs Valgmenighed

”Det grundtvigske Kirkesyn - før og nu!”

Højskoledag for ”de fem østjyske Valgmenigheder” i Norddjurslands Valgmenighed - lørdag den 5. 11. kl. 9.00-15.30 på ”Allingåbro Hotel”

Hvor bevæger de grundtvigske fri - og valgmenigheder sig hen? - hvis de bevæger sig. Hvilken rolle kan de grundtvigske komme til at spille i nyere tids kirkepolitik?

Det historiske Kirkesyn:
Valgmenighedspræst Kim Arne Pedersen, Odder taler om ”Hovedlinier i grundtvigsk kirkepolitik fra 1834 til i dag”.
Fra 1834 lå grundtrækkene i Grundtvigs kirkesyn fast. Trods dette kan man iagttage nogle forskydninger fem til 1868/1872. I tiden efter Grundtvigs død er det blevet fortolket meget forskelligt. I foredraget prøver Kim Arne Pedersen at fastlægge nogle elementer, der nødvendigvis mø høre med, når man taler om et grundtvigsk kirkesyn. Der gøres da rede for hvad det betyder for de grundtvigske valgmenigheder. - Kim Arne Pedersen, har været daglig leder af Vartov. Han er tidligere hjælpepræst i Norddjurslands Valgmenighed og er nu ansat som præst i Odder Valgmenighed. Han er kendt for sit indgående kendskab til Grundtvigs liv og virke i alle dets facetter.

Det grundtvigske Kirkesyn i aktuel sammenhæng:
Lektor på pastoralseminariet Ulla Morre Bidstrup, taler om: ”Må man lukke øjnene for at bevare Det grundtvigske Kirkesyn? Eller - hvordan ser livet i grunden ud for de (vi) levende stene, der er ”Guds hus og Kirke nu”? - Ulla Morre Bidstrup er lektor på Pastoralseminariet i Århus, ulønnet hjælpepræst i Rønde, og har 15 år bag sig som sognepræst på Djursland. Hun er medlem af Grundtvigsk Forums styrelse og her af det kirkepolitiske udvalg.

Det grundtvigske Kirkesyn i fremtiden:
Birgitte Stoklund Larsen taler om: ”Verden er af lave – send mere Grundtvig! – Nogle overvejelser over faren i – og nødvendigheden af - at holde fast i det grundtvigske i en moderne verden. Birgitte Stoklund Larsen er uddannet teolog og er tidligere journalist og skribent ved Kristeligt Dagblad. Hun er nu leder af Vartov.

Til Toppen

Børnedag i Bering

Vi har fået en ny tradition i Bering, nemlig børnedagen, som vi laver sammen med gymnastik foreningen. Børnedagen foregår altid grundlovsdag. I år var der 8 børn, derudover var der nogle forældre og bedsteforældre. Jeg var der som hjælper, hvis der blev brug for nogen til at ordne noget praktisk. Der var nu ikke meget hjælp der blev brug for, men jeg havde en fantastisk hyggelig dag sammen med nogle dejlige mennesker. Næste år håber jeg at kunne tage mine børnebørn med. Vi startede dagen med hygge og leg i præstegårdshaven. Gymnastikforeningen bidrog med en TeamTrack, så der blev slået mange kolbøtter og hoppet meget. Til frokost havde Tine sørget for sandwicher og lidt til den søde tand. Da frokosten var indtaget gik børnene i gang med at lave malerier, som skulle bruges til gudstjenesten, derefter gik Tine og børnene i gang med at pynte kirken med blomster fra haven, det blev meget flot. Ved gudstjenesten deltog børnene aktivt, ved at vise deres egne malerier frem, mens Tine fortalte skabelsesberetningen. Tak til Tine og alle deltagende børn og voksne for en fantastisk dag.

Dorthe

Til Toppen

Beringkoret

Alle er velkomne
Koret begynder onsdag d. 28. sept. kl.19 i forsamlingshuset, Pris 300,- kr. med øvegange hver efterfølgende onsdag. Koret medvirker ved gudstjeneste 1. s. i Advent og 3.s. i Advent til Krybbespilgudstjenesten.

Filt

Til Toppen

Gudstjenester / Arrangementer i Bering

September

Søndag den 4.
Gudstjeneste kl. 10.00 v. TF
Onsdag den 7.
Koncert med Blue Train kl. 20.00. Entre kr. 80,00
Søndag den 11.
Gudstjeneste kl. 10.00 v. TF
Søndag den 25.
Høstgudstjeneste kl. 14.00 v. TF. Medbring gerne et hjemmebagt brød til gudstjenesten. Kirkekaffe og juice til børnene.

Oktober

Søndag den 9.
Gudstjeneste kl. 10.00 v. KDO
Torsdag den 13.
Salmebanko i præstegården kl. 19.30 v. TF og Filt
Søndag den 16.
Gudstjeneste kl. 10.00 v. TF
Søndag den 23.
Gudstjeneste kl. 10.00 v. TF. Kirkekaffe
Torsdag den 27.
Syngdansk aften i kirke/forsamlingshus kl. 19.00 m. Filt, Marianne, Tine og Lars. Øl/vand kan købes.

November

Lørdag den 5.
Kirkehøjskole m. de Østjyske valgmenigheder i Norddjursvalgmenighed.
Søndag den 6.
Allehelgensgudstjeneste kl. 16.00 v/TF. Kirkekaffe
Torsdag den 10.
Koncert med Korinord og Filt’s kvartet kl. 19.00. Entre kr. 80,00
Søndag den 13.
Gudstjeneste kl. 10.00 v/TF.
Torsdag den 17.
kl. 19.30 Foredrag m. Uwe Godbersen i samarbejde med Bering UGF.
Søndag den 27.
Gudstjeneste kl. 11.00 med Bering koret. Efter gudstjeneste fælles julefrokost i forsamlingshuset. Medbring selv en ret til fællesbord og drikkevarer.

December

Søndag den 11.
Gudstjeneste kl. 14 med Krybbespil. Bering koret medvirker. Juletræsfest i forsamlingshuset v. Bering UGF Kl. 15.
Søndag den 18.
Gudstjeneste kl. 10.00 v TF.
Lørdag den 24.
Juleaften gudstjeneste kl. 15.00 v TF.
Søndag den 25.
Juledags gudstjeneste kl. 10.00 v TF.

Januar