 |
Arkiv: Kirkebladet for forår/sommer 2009
BEMÆRK: Her på siden ser du et gammelt kirkeblad. Det nye kirkeblad får du frem ved at trykke på "Kirkeblad" i menuen.
- Forside
- Besøg i Bering kirke og præstegård fra dagplejerne i Kolt
- Gudstjenester i Bering Forår/Sommer 2009
- Arrangementer i Bering valgmenighed sommer 2009
- Ungeaften i Bering Valgmenighed EKSTRA
- Kirkehøjskole 2009 EKSTRA
- Tidligere blade
 Regnbue
Forsiden
Bering Valgmenighed
- århusegnens grundtvigske valgmenighed
Forår/Sommer 2009
Til Toppen
 Dagplejens Børn på besøg i Bering Kirke
Besøg i Bering kirke og præstegård fra dagplejerne i Kolt – af Dorthe Madsen
Fredag den 6. februar havde Kolt dagpleje gruppe 4 + vikaren arrangeret en udflugt til Bering Kirke.

Vi gik i samlet flok til kirken, hvor Tine ventede på os. Efter at have fortalt lidt om kirken til dagplejerne, fortalte hun om Noas ark for børnene, som hver fik lov til at holde et dyr, der skulle med i arken. Alle børnene lyttede koncentreret til fortællingen, og det siger noget om Tines evne som fortæller, for det var små børn – mellem 9 mdr. og 2 år.
Efter vi havde hørt om Noahs ark, fik børnene lov til at gå lidt på opdagelse i kirken.

Da alle havde set det de ville, gik vi alle over i præstegården, hvor vi fik friskbagte boller, og hyggede os en god times tid. Børnene havde meget sjov med Hannibal, Tines hund, som sad på den ene side af glasdøren, mens børnene pressede næserne mod den anden side af glasset. Tine måtte nok have gang i pudsekluden, da vi gik hjem.
Da vi gik, sagde Tine, at vi var velkomne til at komme igen til sommer, så kunne vi jo hygge os sammen i præstegårdshaven. Det er et tilbud som vi gerne vil tage imod.

Vi havde en fantastisk hyggelig dag i Bering, og vil alle sammen gerne sige tak til Tine fordi vi måtte besøge hende.
Jannie, Line, Karin, Lotte, Dorthe og alle børnene

Til Toppen

Gudstjenester i Bering Forår/Sommer 2009
Maj
- Søndag d. 10.
Gudstjeneste kl. 10 v. Tine Frisenette
- Søndag d. 17.
Gudstjeneste kl. 10 v. Tine Frisenette
- Onsdag d. 27.
”Unge medlems” aften kl. 19 i præstegården.
- Søndag d. 31.
Pinsedag. Gudstjeneste kl. 10 v. Tine Frisenette
HUSK! årsmøde for de grundtvigske fri- og valgmenigheder i Bøvling valgmenighed,13.-14. juni. Tilmelding til præst el. formand senest 18. maj 2009. Vi opfordrer til deltagelse i årsmødet.
Juni
- Søndag d. 7.
kl. 10 Gudstjeneste v. Tine Frisenette
- Lørdag/Søndag d. 13 og 14.
årsmøde i Bøvling valgmenighed. Tilmelding.
- Søndag d. 21.
Gudstjeneste kl. 17 v. Tine Frisenette
- Tirsdag d. 23.
kl. 19.00. Sankt Hans fest med gym. Forening
- Søndag d. 28.
Menighedsudflugt til Mariager klosterkirke gudstjeneste kl. 10 og Dalbyneder kirke. Medbring selv madpakker til frokost. Tilmelding og pris ca. 100,- kr.
Juli
- Søndag d. 5. kl.10 Gudstjeneste
August
- Søndag d. 2.
Gudstjeneste kl. 10 v. Tine Frisenette
- Lørdag d. 15.
gudstjeneste kl. 15 med Grill. Tag selv kød med til grillen, vi sørger for salat/brød. Tilmelding og pris kommer senere.
- Søndag d. 23.
Gudstjeneste kl. 10 v. Tine Frisenette
- Søndag d. 30.
Sensommermøde i Balle valgmenighed. Samkørsel. Tilmelding til Tine
Til Toppen
 Påskeliljer
Arrangementer i Bering valgmenighed sommer 2009
Maj
- Onsdag d. 27. maj
”Unge medlemmers” aften kl. 19.00.
Hermed inviteres alle medlemmer der er født i 1950 og frem til en hyggelig aften i præstegården.
Filt, vores organist kommer så vi kan synge et par sange, og vores formand Svend er også med. En aften hvor der vil blive drøftet stort og småt i forbindelse med vores valgmenighed og andet der måtte optage os.
Af hensyn til traktement vil jeg gerne have en tilbage melding på om man kan deltage denne aften seneste ugen før.
Juni
- Lørdag/søndag d. 13.-14. juni
årsmøde i De grundtvigske fri- og valgmenigheder i Bøvling og Lemvig og omegns valgmenighed.
Program og tilmelding er i årsskriftet som ligger i kirken el. kan hentes hos præsten.
Tilmeldingsfrist senest d. 19. maj. Vi opfordrer til at deltage i årsmødet.
- Tirsdag d. 23. juni
Sankt Hans fest med gymnastikforeningen. Der vil være optræden med børn, optog, opvisning, bål og båltale. Pølser/øl/vand kan købes
- Søndag d. 28. juni
Menighedsudflugt til Mariager kloster kirke, frokost i det grønne, besøg i Dalby Neder kirke og kaffe på Hvidsten kro på vejen hjem.
Medbring selv frokost madpakke.
Vi begynder med gudstjeneste i Klosterkirken kl. 10.00 og med rundvisning i kirken og helt særligt kan vi få adgang til de gamle klosterbygninger inden der til næste år påbegyndes en omfattende ombygning af dem.
Vi spiser vores madpakker. Så går turen mod Dalby Neder kirke med den flotte altertavle malet af Arne Haugen Sørensen, samt kirkens dejlige kalkmalerier.
Vi slutter dagen med kaffe på Hvidsten kro. Vi finder ud af det med biler og samkørsel. Tilmelding til præsten, pris ca. 100.- kr. for det hele.
August
- Lørdag d. 15.
Gudstjeneste kl. 15. Derefter tændes grillen i præstegårdshaven og man skal selv tage kød med. Vi sørger for tilbehør. Tilmelding til præsten. Pris 40-. Kr.
- Søndag d. 30.
Sensommermøde i Balle valgmenighed. Vi begynder med gudstjeneste kl. 10.30. Man skal selv medbringe frokost, Balle valgmenighed sørger for kaffebord. Tilmelding til præsten senest en uge før.
Til Toppen
Ungeaften i Bering Valgmenighed

Her er et par billeder fra vores ”Unge medlemmer”s aften. Vi var godt 15 personer, som fik snakket og sunget sammen med Filt. Jeg fortalte lidt om kommende arrangementer til efteråret, og vi talte også om hvad der var sket i Bering valgmenighed siden sidste år hvor vi havde vores første møde.

Det er vigtig, at der skabes nye traditioner, for de yngre medlemmer, da der ikke findes helt det samme kendskab til hinanden og den samme naturlighed i at mødes. Så må man jo gøre lidt!

Jeg tror dette er en rigtig god måde at styrke fællesskabet på og håber at der til næste år, hvor vi selvfølgelig også laver en ”Unge” aften vil komme mange flere. Uden deltagere i det fælles, ingen fællesskab.
Tine Frisenette, Præst i Bering.
Til Toppen
De grundtvigske valgmenigheder i østjylland:
- Balle
- Bering
- Mellerup
- Norddjursland
- Odder
Inviterer lørdag d. 3. oktober til Kirkehøjskoledag i Bering valgmenigheds forsamlingshus, Torshøjvænget 174, Hasselager
Tilmelding til de respektive præster eller til Tine Frisenette, Bering valgmenighed, 60655695, pris 150,- for hele dagen inkl. frokost og kaffe. Drikkevarer kan købes.
Program:
Vi begynder denne kirkehøjskoledag kl. 9.30 med kaffe og en sang.
Kl. 10.00-11.30 (inkl. lille pause)
Om lykken og det meningsfyldte liv – Mikkel Wold, sognepræst i Marmor kirken, København.
At være lykkelig er tilsyneladende et af de højeste mål for det moderne menneske. Men hvad er det at være lykkelig? For nogen har det at gøre med en følelse. Man taler ligefrem om hormoner, der giver os en følelse af lykke.
Men denne tolkning er - trods sin udbredelse - en overfladisk tilgang til det at være lykkelig. Snarere rummer spørgsmålet om lykke en længsel efter det meningsfyldte liv. Et liv, hvor jeg ved, hvad jeg lever for.
Kl. 11.30-12.15 Frokost
Kl. 12.15-13.45 (inkl. lille strækkeben pause)
Darwin og kristendommen: Tro og viden i dag – Niels Henrik Gregersen, professor i samtidsteologi, Kbh.
Hvordan kunne det gå til, at Darwins udviklingslære i den grad føltes som religiøst oprørende i sidste århundrede? Og hvordan ligger det i grunden med forholdet mellem tro og viden i dag? Kan vi forsone os med tilfældigheden og læren om “udvælgelsen af de stærkeste”. Niels Henrik Gregersen giver sit bud på, hvorfor tilfældighed og smerte hører med til livets mønster og vil i øvrigt inddrage både Kingo og Kundera for at sætte darwinismen i relief.
Kl. 13.45-14.15 Kaffepause
Kl. 14.15-15.45
Tro og overtro og ’Fornemmelse for snyd’, øjvind Kyrø, forfatter og journalist
Et populært foredrag om tro og overtro af tilrettelæggeren af DR-dokumentarfilmen 'Forført', der afslørede den indiske guru Sai Baba som en pædofil tryllekunstner, og af tv-serien 'Fornemmelse for snyd', der afdækkede ”det okkulte Danmark.”
- Er det bedrag eller selvbedrag, når folk påstår, at de har overnaturlige evner? Eksisterer jordstråler; findes aura; har stjernerne magt over ens skæbne; kan de clairvoyante tale med de døde?
Kl. ca. 16 afsluttes dagen med en sang
Download programmet her: Kirkehojskole2009.doc
Til Toppen
Kirkebladet for Vinter 2008 / Forår 2009
Til Toppen
|
|