Valgmenighedens historie

Bering Valgmenighed blev oprettet i 1876 af en stor grundtvigsk kreds der søndag efter søndag samlede sig om forkyndelsen som den lød i Ormslev Kirke hos sognepræst Johan Teilmann og ikke mindst dennes søn Jørgen Teilmann, der i en årrække forud havde været kapellan hos sin far. Valgmenighedens oprettelse var en direkte følge af det grundtvigske røre på egnen og en protest imod, at Jørgen Teilmann ikke fik embedet som sognepræst i Ormslev-Kolt, da faderen gik af.

ønsket om fortsat at holde sammen på den kreds, der havde samlet sig om Jørgen Teilmann, og sikre denne som præst førte i 1876 til oprettelse af BeringValgmenighed, der fra starten havde egen kirke, præstebolig og kirkegård og nogle få år senere (1881) tillige eget forsamlingshus. Valgmenigheden blev sammen med Testrup Højskole midtpunktet for århusegnens og østjyllands grundtvigianisme med medlemmer fra 83 sogne og med nære kontakter til personer og kredse lokalt og på landsplan. Afgørende var navnlig den tætte forbindelse til "filialerne" i Mellerup, århus, Odder og Them.

Takket være ikke mindst Teilmann koncentrerede man sig ikke blot om menighedens egne anliggender, men engagerede sig i 1800tallets slutning i kampen for kvindesagen og kirkelig og kirkepolitisk frihed, ligesom man søgte at fremme fri- og højskolearbejdet og skytte- og gymnastikbevægelsen. Størst opsigt vakte Teilmanns og valgmenighedens deltagelse i modstanden mod "Højrevældet" og - i forbindelse hermed - udgivelsen af Aarhus Folkeblad 1882 (avisen, der 1895 omdøbtes til Aarhus Amts Folkeblad, gik ind 1903).

Jørgen Teilmann
(Præst 1876-1919)

Da Teilmann døde 1919 - efter 43 års præstegerning -, afsluttedes valgmenighedens "storhedstid". Man engagerede sig stadig, men ikke i samme omfang som før og blev mere tilbageholdende med at debattere tidens kirkepolitiske og politiske spørgsmål. Det blev så at sige "hverdag" i det grundtvigske. Som i mange andre valg- og frimenigheder blev det i mellemkrigstiden småt med frem-gangen. At følge i Teilmanns fodspor viste sig at være mere end svært og Søren Noe-Nygaard (1921-1926) valgte efter få år at søge bort. Lettere blev det for Bent Moestrup (1929-37), men også han valgte efter et kort åremål at sige fra. Arbejdet som præst i en fri menighed tog på kræfterne, og sygdom og dårlige pensionsforhold gjorde det i 1937 nødvendigt for ham at søge et andet embede.

Efterfølgeren, Peder Bukh, tiltrådte 1938 og var valgmenighedens præst under verdenskrigen og den første lange efterkrigstid. Som præst i Bering (til oktober 1965) var han stadig optaget af den folkelige og teologiske debat, ligesom han ivrigt engagerede sig i ungdoms- og gymnastikarbejdet. I 1953 kunne han og valgmenigheden glæde sig over indvielsen af et nyt forsamlingshus, der siden har været en afgørende del af arbejdet i menigheden og Bering Ungdoms- og Gym-nastikforening (en sammenslutning i 1951 af valgmenighedens ungdomsforening af 1919 og 1800tallets gymnastikforening).

Bukhs efterfølger blev 1967 skolemanden Johannes Andersen, der som forgængeren ønskede at fastholde Grundtvigs kirkelige syn og højskoletanker og derigennem modvirke de moderne humanistiske tendenser, som han mente havde bemægtiget sig bevægelsen. Alt i menigheden fungerede i hans præstetid på traditionel og stille vis.

Da medlemstal og mødedeltagelse i slutningen af 1970erne dalede, begyndte man at overveje, hvad man skulle gøre, når Andersen gik af. Dette skete i oktober 1981, hvor man straks ansatte den nuværende præst, Kirsten Dissisng Overgaard. Siden 1981har præst og menighed sammen søgt at følge med tiden uden prisgivelse af traditionen. Der er fortsat tale om et stort arbejde i tilknytning til både kirke og forsamlingshus.

Forside af bog

I anledning af Valgmenighedens 125-års jubilæum udgav hun sammen med sin mand, der er kirkehistoriker, en stor og grundig bog om Valgmenighedens historie. Bogen kan købes for 150,00 kr. ved henvendelse i præstegården eller til bestyrelsen.

Valgmenigheden har også i hendes tid fået en ekstra præst, idet cand. teol. Marianne Rasmussen, der kom til Bering som praktikant fra pastoralseminariet, i 2003 blev ordineret til valgmenigheden som ulønnet hjælpepræst.