Præsterne igennem tiden

Bering valgmenighed har igennem årene haft en del præster. Vi har i denne artikel samlet en del informationer om disse. Informationerne er indsamlet af Frands Ole Overgaard

Jørgen Teilmann
(Præst fra 1876-1919)

Jørgen Teilmann, var i sin studietid i København knyttede sig til den grundtvigske kreds omkring Vartov og var siden var levende optaget af Grundtvigs syn på kirke, folk og frihed. Han overvejede efter sin embedseksamen at blive præst på Grønland, men endte i stedet som kapellan i Them ved Silkeborg (1864-65), hvor han prædikede for en propfyldt kirke og blev midtpunkt i en vækkelse med forgreninger til hele Silkeborgegnen. En kort periode var han ansat ved Gedved Seminarium, inden han tiltrådte som faderens kapellan i Ormslev-Kolt 1866-74 (75), hvor han kraftigt bidrog til at styrke den grundtvigske bevægelse og øge antallet af sognebåndsløsere.

Jørgen Teilmann var drivkraften bag oprettelsen af to friskoler, der senere dannede underlaget for Kolt friskole. Som faderen og en socialistisk broder var han optaget af sociale spørgsmål og i sin kapellantid medlem af og formand for sognerådet. Sammen med højskolekredsen i Testrup førte han an i kampen mod de bjørnbakske "jætter", som han fortsat stillede sig i opposition til.

Teilmanns kraftige personlighed og afgjorte forkyndelse gjorde, at han selvfølgeligt trådte i forgrunden, da faderens embede blev ledigt. Til de vaktes store sorg og vrede valgte ministeriet en anden og indremissionsksindet præst. Pastoratet hørte til landets største, og biskop Brammer havde et ondt øje til grundtvigianerne. Havde han håbet at forhindre dannelsen af en fri menighed blev han dog sørgeligt skuffet. En større kreds af lokale folk og sognebåndsløsere gik i gang med at bygge først en præstegård (1875) og siden en kirke på Bering Mark i nærheden af Skanderborglandevejen og Hørning station.

I foråret 1876 godkendte kongen valgmenighedsansøgningen fra 44 familier, og indvielsen af den nye kirke blev berammet til 2. Pinsedag, hvor biskoppen forhindrede Teilmann i at prædike og selv i sin tale trak et skel mellem Jerusalems tempel og Garizimhelligdommen, sognemenigheden og "sigøjnernes" St.Pederskirke. Til alles lettelse blev han væk fra festmiddagen, der samlede hundredvis af venner, lægfolk og præster, fra nær og fjern, hvoraf mange mødte igen den følgende søndag, hvor Teilmann endelig kunne bestige prædikestolen for første gang. Et halvt år senere kunne valgmenigheden indvie sin egen kirkegård.

Søren Noe-Nygaard
(Præst fra 1921-1926)

Først halvandet år efter Theilmanns død fik man en ny præst i Søren Noe-Nygaard, der oprindelig havde været skolemand og i en årrække forstander for Ribe Seminarium, før han i 1918 blev valgmenighedspræst i Thy. Han var en original prædikant og tillige en begavet digter og forfatter, men faldt af mange grunde aldrig til ro i Bering og flyttede allerede 1927 til Fyn.

Bent Moestrup
(Præst fra 1929-1937)

Som efterfølger for Noe-Nygaard - og igen halvandet år senere - valgte man Bent Moestrup, der som søn af en gårdejer og folketingsmand i Mellerup, var velkendt med det grundtvigske.

Han havde efter sin embedseksamen først været højskolelærer og sognepræst, inden han i 1929 flyttede ind i Bering præstegård. Han fik ikke mindst et godt tag i ungdommen og bakkede helhjertet op om livet i både kirken og forsamlingshuset, ligesom han som lærer på Testrup Højskole fremmede kontakterne udadtil. Sygdom gjorde det nødvendigt for ham i 1937 at søge et lettere embede, men han flyttede siden med sin familie tilbage til Bering.

Peder Bukh
(Præst fra 1938 - 1965)

Peder Bukh begyndte som sine forgængere som højskolelærer og -forstander, og han havde tillige i seks år været valgmenighedspræst i ål ved ølgod. Han kom til Bering lige før krigen. Besættelsestidens mange restriktioner virkede her som andetsteds hæmmende på aktiviteterne, men efter 1945 blomstrede arbejdet på ny i kirken og ikke mindst i et nyt stort forsamlingshus (indviet 1953).

Bukh engagerede sig kraftigt i såvel det kirkelige liv som ungdoms- og foredragsvirksom- heden. En tid virkede han som præst for fire menighedskredse og som timelærer ved tre skoler, hvorved han udvidede Beringkredsens berøringsflade. Teologisk og kirkeligt var han tilhænger af 1930rnes "genrejsningsgrundtvigianisme". Efter sin selvvalgte pensionering i efteråret 1965 fastholdt han kontakten til Bering.

Til det sidste var han aktiv i den kirkelige og folkelige debat og forfattede en række i bedste forstand lettilgængelige teologiske og især kirkehistoriske bøger.

Johannes Andersen
(Præst fra 1967 - 1981)

Johannes Andersen blev - efter en længere vakance - i 1967 Bukhs efterfølger. Han havde været lærer ved flere højskoler og ejer af en efterskole, inden han blev forstander for en skole i Korsør.

Som forgængeren ønskede også han kirkeligt og folkeligt at modvirke de moderne, humanistiske tendenser gennem en "genoplivelse" af Grundtvigs kirkelige syn og højskoletanker. Præsteparret tog initiativ til aftenhøjskole, sang- og musikaftener, møder og udflugter. Der skete i hans præstetid også meget i forsamlingshuset, der 1977 kunne genindvies efter en større ombygning.

økonomien udgjorde som altid et problem, og da tilslutningen som i flere andre grundtvigske kredse dalede i løbet af 1970erne, valgte Johannes Andersen at gå på pension. Han blev dog på egnen og vedblev med at være medlem af menigheden og fungerede i en lang årrække som afløser på prædikestolen for den nye præst efter ham.

Kirsten Dissing Overgaard
(Præst fra 1981-2007)

Kirsten Dissing Overgaard blev indsat som valgmenighedens præst den 11. oktober 1981. Hun har siden da været med til at fremme kendskabet til det kirkelige og folkelige liv i Beringkredsen.

Nysproglig student i Odense 1973. Kandidat i århus 1980 efter den kirkeministerielle særuddannelse..Uddannet på de to kunstakademiers malerskoler i århus.

Det teologiske ståsted er grundtvigsk, men vel at mærke som noget, der stadig kræver gen- og nybesindelse. Centrum i præstegerningen har for hende i alle årene været gudstjenesten og prædikenarbejdet. Men sammen med sin mand, universitetslektor Frands Ole Overgaard er hun også med stor glæde gået ind i , og har bygget videre på valgmenighedens øvrige mødeaktiviteter, ikke mindst den musikalske del. I hendes tid har kirken fået nyt orgel og et godt flygel i forsamlingshuset til glæde for en sangglad menighed og gymnastik- og ungdomsforening.

Tine Frisenette
(Præst fra 2007-?)

Tine Frisenette er 43 år, cand. theol. fra århus Universitet i 2006.

Hun blev ordineret 19.juni 2006 og har siden da fungeret som vikar for 3 forskellige præster i århus stift.