 |
Hvad er en valgmenighed?
Valgmenighedens historie
Kirkens historie
Tag en 3D rundtur i Bering Kirke
Præsterne igennem tiden
Forsamlingshuset
En valgmenighed er en menighed, der fungerer inden for Folkekirkens rammer. Valgmenighederne er altså en del af Den danske Folkekirke.
Hvor mindst 50 medlemmer af Folkekirken slutter sig sammen om at klare udgifter til præsteløn og kirkens drift, kan de selv vælge præst og bygge kirke.
Bering Valgmenighed har knapt 300 medlemmer.
Folkekirke på tværs af sognegrænser"Valgmenighed" betyder, at vi, der er medlemmer, selv har valgt kirkeligt tilhørsforhold, uafhængigt af hvor vi bor. Vi har med andre ord valgt at være fælles om gudstjeneste, kirke og præst på tværs af sognegrænser. Loven om valgmenigheder går tilbage til 1868 og udsprang af det grundtvigske røre i den daværende Folkekirke. Af loven fremgår det, at hvor mindst 50 medlemmer af Folkekirken slutter sig sammen om at klare udgifter til præsteløn og kirkens drift, kan de selv vælge præst og bygge kirke. Bering Valgmenighed har knapt 300 medlemmer.
Grundtvig
En valgmenighed er en fri menighed med udstrakt selvbestemmelse indenfor Folkekirken. Den årlige generalforsamling er den øverste myndighed i menighedens anliggender. Det er således den, der vælger (og evt. afskediger) præsten og vælger medlemmerne af menighedsrådet, mange steder blot kaldt bestyrelsen, til at varetage den daglige drift.
En valgmenigheds oprettelse skal dog stadfæstes af kirkeministeren, ligesom valgmenighedspræstens udnævnelse skal det. Valgmenighedens vedtægter skal desuden stadfæstes af biskoppen i det pågældende stift.
Grundtvig
MedlemsskabHvis man ønsker at blive medlem af valgmenigheden skal man rette henvendelse til præsten.
Nye medlemmer er velkomne.
økonomiValgmenighedens medlemmer er fritaget for den almindelige kirke-skat, men betaler et lignende bidrag direkte til valgmenigheden. Bidraget er fradragsberettiget og svarer principielt til den gennemsnitlige landskirkeskat på ca. 1 procent af den skattepligtige indkomst.
Valgmenigheden modtager ingen økonomisk støtte fra stat eller kommune.
Grundtvig
Det grundtvigske "landskab"På landsplan findes der 30 grundtvigske valgmenigheder og 10 grundtvigske frimenigheder. De to menighedsformer adskiller sig kun fra hinanden ved at frimenighederne står uden for Folkekirken. De er sammensluttet i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder.
Du kan læse mere om de enkelte valg- og frimenigheder her.
Vil du vide mere om det grundtvigske liv i Danmark, kunne det også være en ide at rejse en tur til Grundtvig-byen.
|
|
