Værdier
N.F.S. Grundtvig - 1783-1872
En valgmenighed er en menighed, der fungerer inden for Folkekirkens rammer. Valgmenighederne er altså en del af Den danske Folkekirke.
Hvor mindst 50 medlemmer af Folkekirken slutter sig sammen om at klare udgifter til præsteløn og kirkens drift, kan de selv vælge præst og bygge kirke.
Bering Valgmenighed har knapt 300 medlemmer.
Folkekirke på tværs af sognegrænser"Valgmenighed" betyder, at vi, der er medlemmer, selv har valgt kirkeligt tilhørsforhold, uafhængigt af hvor vi bor. Vi har med andre ord valgt at være fælles om gudstjeneste, kirke og præst på tværs af sognegrænser. Loven om valgmenigheder går tilbage til 1868 og udsprang af det grundtvigske røre i den daværende Folkekirke. Af loven fremgår det, at hvor mindst 50 medlemmer af Folkekirken slutter sig sammen om at klare udgifter til præsteløn og kirkens drift, kan de selv vælge præst og bygge kirke. Bering Valgmenighed har knapt 300 medlemmer.
En valgmenighed er en fri menighed med udstrakt selvbestemmelse indenfor Folkekirken. Den årlige generalforsamling er den øverste myndighed i menighedens anliggender. Det er således den, der vælger (og evt. afskediger) præsten og vælger bestyrelsen, der varetager den daglige drift.
En valgmenigheds oprettelse skal dog stadfæstes af kirkeministeren, ligesom valgmenighedspræstens udnævnelse skal det. Valgmenighedens vedtægter skal desuden stadfæstes af biskoppen i det pågældende stift.
Medlemsskab
Hvis man ønsker at blive medlem af valgmenigheden skal man rette henvendelse til præsten.
Nye medlemmer er velkomne.
Økonomi
Valgmenighedens medlemmer er fritaget for den almindelige kirke-skat, men betaler et lignende bidrag direkte til valgmenigheden. Bidraget er fradragsberettiget og svarer principielt til den gennemsnitlige landskirkeskat på ca. 1 procent af den skattepligtige indkomst.
Valgmenigheden modtager ingen økonomisk støtte fra stat eller kommune.
Det grundtvigske "landskab"På landsplan findes der 30 grundtvigske valgmenigheder og 10 grundtvigske frimenigheder. De to menighedsformer adskiller sig kun fra hinanden ved at frimenighederne står uden for Folkekirken. De er sammensluttet i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder.
Du kan læse mere om de enkelte valg- og frimenigheder her.
Vil du vide mere om det grundtvigske liv i Danmark, kunne det også være en ide at rejse en tur til Grundtvig-byen.
Hvor mindst 50 medlemmer af Folkekirken slutter sig sammen om at klare udgifter til præsteløn og kirkens drift, kan de selv vælge præst og bygge kirke.
Bering Valgmenighed har knapt 300 medlemmer.
Folkekirke på tværs af sognegrænser"Valgmenighed" betyder, at vi, der er medlemmer, selv har valgt kirkeligt tilhørsforhold, uafhængigt af hvor vi bor. Vi har med andre ord valgt at være fælles om gudstjeneste, kirke og præst på tværs af sognegrænser. Loven om valgmenigheder går tilbage til 1868 og udsprang af det grundtvigske røre i den daværende Folkekirke. Af loven fremgår det, at hvor mindst 50 medlemmer af Folkekirken slutter sig sammen om at klare udgifter til præsteløn og kirkens drift, kan de selv vælge præst og bygge kirke. Bering Valgmenighed har knapt 300 medlemmer.
En valgmenighed er en fri menighed med udstrakt selvbestemmelse indenfor Folkekirken. Den årlige generalforsamling er den øverste myndighed i menighedens anliggender. Det er således den, der vælger (og evt. afskediger) præsten og vælger bestyrelsen, der varetager den daglige drift.
En valgmenigheds oprettelse skal dog stadfæstes af kirkeministeren, ligesom valgmenighedspræstens udnævnelse skal det. Valgmenighedens vedtægter skal desuden stadfæstes af biskoppen i det pågældende stift.
Medlemsskab
Hvis man ønsker at blive medlem af valgmenigheden skal man rette henvendelse til præsten.
Nye medlemmer er velkomne.
Økonomi
Valgmenighedens medlemmer er fritaget for den almindelige kirke-skat, men betaler et lignende bidrag direkte til valgmenigheden. Bidraget er fradragsberettiget og svarer principielt til den gennemsnitlige landskirkeskat på ca. 1 procent af den skattepligtige indkomst.
Valgmenigheden modtager ingen økonomisk støtte fra stat eller kommune.
Det grundtvigske "landskab"På landsplan findes der 30 grundtvigske valgmenigheder og 10 grundtvigske frimenigheder. De to menighedsformer adskiller sig kun fra hinanden ved at frimenighederne står uden for Folkekirken. De er sammensluttet i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder.
Du kan læse mere om de enkelte valg- og frimenigheder her.
Vil du vide mere om det grundtvigske liv i Danmark, kunne det også være en ide at rejse en tur til Grundtvig-byen.
Livets Træ af kunstneren Jon Gislasonn, som pryder hele endevæggen i valgmenighedens forsamlingshus' store sal